Certificeret metakognitiv terapeut

Jeg tilbyder metakognitiv terapi og coaching til børn, unge, voksne og par

Jeg tilbyder


Metakognitive behandlingsforløb hvor du gennem øvelser og opmærksomhedstræning lærer at slippe dine uhensigtsmæssige tanker, bekymringer og grublerier. Du opdager en ny måde at håndtere og respondere på dine tanker, og du vil, igennem et forløb på 6-16 samtaler erfare, at du skal gøre mindre, end du tror, for at skabe trivsel og balance i dit liv.

Individuel terapi


45-60 min.

Pr. samtale 500 kr.

Parterapi


60-75 min.

Pr. samtale 800 kr.

Børn og unge


45-60 min. 

Pr. samtale 500 kr.

Det kan være svært at tage springet og starte i terapi, især hvis man er i tvivl om, hvad der skal ske. Derfor har jeg skrevet lidt om, hvad du kan forvente, når du starter i et metakognitivt behandlingsforløb hos mig.

Opdag dit fulde mentale potentiale med metakognitiv terapi

Behandling af:

Overtænkning

Lavt selvværd

Stress

Angst

Depression

Metakognitiv Terapeut

Trine Lillelund

Om mig



Jeg hedder Trine Lillelund og jeg bor i Svenstrup ved Aalborg, hvor jeg også driver min praksis.


Gennem mit professionelle virke, har jeg altid haft fokus på at hjælpe og støtte mennesker i deres udvikling og trivsel. Jeg har en baggrund som socialpædagog og jeg har beskæftiget mig med en bred vifte af udfordringer og diagnoser, hos børn, unge og voksne, i mere end 10 år.

I min nuværende rolle, som pædagogisk koordinator og coach i specialsektoren, har jeg aktuelt til formål, at styrke medarbejdernes faglighed omkring kerneopgaven og fremme den psykiske trivsel på arbejdspladsen.


Jeg er uddannet stress-coach og metakognitiv terapeut hos Psykoterapeuterne i Århus. Mit fokus er fortsat at specialisere mig, for at udvide mine kompetencer og forfølge min passion for at skabe positiv forandring og mening i andre menneskers liv. Mit overordnede mål er, at støtte hver enkelt i, at realisere deres mentale potentiale samt at opnå personlig vækst og udvikling, gennem min terapi.


Jeg arbejder ud fra en tilgang baseret på empati og respekt, med fokus på at skabe et trygt og udviklende miljø for mine klienter. Det er essentielt for mig at opbygge tillidsfulde relationer, hvor man føler sig set, lyttet til og forstået, uanset baggrund og livssituation.

Om metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en nyere evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode udviklet af Dr. Adrian Wells, Klinisk Psykolog og professor ved University of Manchester. Metoden viser markante resultater ved behandling af en række psykiske lidelser og vanskeligheder herunder overtænkning, lavt selvværd, stress, angst og depression.


Denne behandlingsform lægger ikke op til, at vi graver i fortidens traumer eller i indholdet af tanker for at finde en årsag til den psykiske mistrivsel. I den metakognitive forståelse er det ikke indholdet af tanker, der er årsagen til mistrivsel. Det er derimod den tid, vi bruger på uhensigtsmæssige tanker og følelser, som er med til at vedligeholde de psykiske symptomer - det handler derfor ikke om, hvad vi tænker, men hvordan vi tænker.


Metakognitiv terapi fokuserer derfor på at belyse uhensigtsmæssige strategier og overbevisninger samt på at nedbringe den tid, du bruger på negative tanker og følelser. Gennem metakognitive øvelser og opmærksomhedstræning lærer du at slippe dine bekymringer og grublerier. Du opdager en ny måde at håndtere og respondere på dine uhensigtsmæssige tanker, og du vil igennem et forløb på 6- 16 samtaler erfare, at du skal gøre mindre end du tror, for at skabe trivsel og balance i dit liv.

Behandling af:

Overtænkning


Overtænkning er længerevarende negative tankeprocesser, hvor man hele tiden vender tilbage til samme emne eller problem, uden at føle sig i stand til at kunne stoppe.


Med den metakognitive tilgang, lærer du at få kontrol over dine tankeprocesser, samt styre dit fokus og din opmærksomhed og bliv fri af den indre støj.


Lavt selvværd


Alle oplever at have negative tanker om sig selv engang imellem, men bruger du for meget tid på disse tanker, kan det føre til psykisk mistrivsel og sygdom.


I metakognitiv terapi betragtes sindet som værende selvregulerende, så længe ens tanker ikke forstyrrer denne proces. Gennem terapien kan du lære at flytte fokus fra de forstyrrende tanker, og lade sindet regulere sig selv.

Stress


Kortvarig stress gør, at vi kan reagere hurtigt i ekstreme situationer. Over tid kan stress dog føre til både fysiske og psykiske lidelser, og mange oplever alvorlige symptomer. En måling fra

Danmarks Statistik viser, at der i 2021 var 29% af danskerne, som havde en høj score på stressskalaen. 


Den metakognitive metode giver dig redskaberne til, hvordan du genvinder kontrollen. Ofte oplever folk en effekt efter kun få sessioner.





Angstlidelser


Mellem 350.000- 400.000 danskere oplever på et tidspunkt i livet symptomer på angst, og det gør angst til en af de mest domminerende psykiske lidelser hos den danske befolkning. 


I metakognitiv terapi udfordrer vi de overbevisninger, som du har om dine tanker, så du på den måde kan slippe fri af dine bekymringer og opdage, at der er andre måder at tænke på.

Depression


I følge Psykiatrifonden anslås det, at mellem 300.000- 375.000 af den voksne danske befolkning har en depression.

Derudover skriver de at 82% af befolkningen, på et eller andet tidspunkt i livet, vil få medicinsk eller psykiatrisk behandling for en psykisk lidelse.


Med metakognitiv terapi vil du få redskaber til at give dine bekymringer og grublerier mindre opmærksomhed. Du vil derved få mulighed for at opnå evnen til at lære at styre dit fokus.

Hvad er et metakognitivt behandlingsforløb?


Inden man starter i et individuelt behandlingsforløb, kan det skabe ro at vide, hvad man kan forvente, inden du går i gang. Derfor har jeg herunder gennemgået det, som du overordnet kan forvente, når du kommer i metakognitivt forløb hos mig.


I metakognitiv terapi arbejder jeg med tanker og overbevisninger om dine tanker. Jeg dykker derfor kun meget lidt ned i, hvad du tænker, men bruger i stedet en del tid på hvordan du tænker - altså dine tankeprocesser. Du kommer ikke til at skulle gennemgå hele din livshistorie, da vi tager udgangspunkt i, hvor du er "her og nu", og sammen vil vi arbejde på at nedbringe den tid, som du bruger med uhensigtsmæssige tankemønstre.



Første samtale:


Ved første samtale vil jeg undersøge, hvad dit mål med forløbet er, for at vi sammen kan finde den bedste vej til, at du når det. I første session gennemgår jeg altid en sagsformulering, som har til formål at afdække de tankemønstre og metakognitive overbevisninger, som er med til at fastholde dine symptomer og udfordringer. Indledningsvis skaber dette en forståelse af årsagen til problemet, for at vi dernæst kan rette opmærksomheden mod en løsning, som du måske endnu ikke selv har opdaget. Efterfølgende vil jeg introducere nye strategier, der kan hjælpe dig til at nå dine mål og reducere dine udfordringer. Vi afrunder første samtale med at opsummere, det vi har talt om, og aftaler en overkommelig hjemmeopgave som vil hjælpe dig med at træne de nye strategier, indtil næste samtale.



De øvrige samtaler:


I de øvrige samtaler vil jeg introducere dig for opmærksomhedstræning og nogle øvelser, som udfordrer de metakognitive overbevisninger, og som vil hjælpe dig med at nedbringe overdreven opmærksomhed på dine tanker. Jeg vil løbende følge op på, hvordan dine overbevisninger forholder sig, som vi sammen vil gennemgå nogle gange. Ændringer i overbevisninger vil være medførende til, at du oplever en reduktion i psykiske symptomer og en øget psykisk trivsel. Jeg vil, fra gang til gang, spørge ind til hvordan du har det, og vi vil vende de hjemmeopgaver, som du får med dig fra hver samtale. Dette for at drøfte din erfaring med og effekten af disse hjemmeopgaver og vurdere, om der skal justeres eller suppleres med andet.


Sidste samtale:


Ved sidste samtale laver jeg en opsummering af forløbet og gennemgår, hvordan du håndterer fremtidige udfordringer.

Et metakognitivt behandlingsforløb strækker sig typisk over 6-16 samtaler afhængig af din problemstilling.


Booster session:


2-3 måneder efter sidste samtale tilbyder jeg en booster session, hvor du kan at få genopfrisket redskaber og teknikker, for at du på den måde undgår tilbagefald.

Klienternes udtalelser

"Mit forløb hos Trine har været utroligt givende, og jeg kan på det varmeste anbefale hende til andre."


"2 mdr. inden jeg startede mit forløb hos Trine, blev jeg sygemeldt med stress/belastningsreaktion.

Symptomerne påvirkede mit liv og hverdag i en sådan grad, at jeg var begrænset i stort set alt. Tanker, bekymringer og følelser forstyrrede mig, og gjorde det svært for mig at holde fokus og være nærværende i de situationer, jeg befandt mig i. Jeg havde generelt en følelse af, at mine tanker definerede mig, fordi jeg ikke kunne kontrollere dem.

Trine har lært mig, gennem metakognitive øvelser, at kontrollere mine tanker og på den måde finde ro samt vælge og prioritere hvilke tanker, der skal "tages ind".

Det har gjort, at jeg har fået langt større overskud, er blevet mere nærværende, mere fokuseret og bliver ikke længere "forstyrret" af tanker. Mit forløb hos Trine har været utroligt givende, og jeg kan på det varmeste anbefale hende til andre."


Anne

- 36 år, sygeplejerske

"Har mere overskud og rummelighed i alle situationer."


"Jeg har været i forløb ved Trine, hvor det blev til fire samtaler og en masse øvelser, som viste sig at gavne sig. Jeg kom med tanker og bekymringer, hvor jeg ikke kunne styre mit indre jeg. Men med Trines metoder, har jeg formået at kunne kontrollere mine tanker og få styr på krop og sind. Har mere overskud og rummelighed i alle situationer. Kan varmt anbefales."


Klaus

- 32 år, Omsorgsmedarbejder

"Jeg vil helt klart anbefale Trines metakognitive metoder til andre."


"Da jeg startede i forløb hos Trine, havde jeg meget lidt kontrol over mine tankemønstre. Jeg havde svært ved at skifte fokus og holde fast. Jeg kunne i nogle situationer, som jeg ikke selv havde kontrol over få fysiske reaktioner, som hjertebanken og at min krop rystede, når jeg ikke kunne kontrollere situationen og mine tanker.

I mit forløb hos Trine lærte jeg at flytte mit fokus hurtigt, sådan at jeg kan være i situationen og få kontrol over mine tanker.

Jeg har meget glæde af det, jeg har lært af Trine, og bruger det meget i mit arbejde og i min hverdag. Jeg har fået mere kontrol over mine tanker, hvor mit fokus skal være og har dermed også fået en helt anden glæde i mit liv.

Jeg vil klart anbefale Trines metakognitive forløb til andre."


Pia

- 51 år, Frisør og omsorgsmedarbejder

Kontakt

METAKOGNITIV TERAPEUT

TRINE LILLELUND

Find mig

Book en tid nu!

 
 
 
 
 
unsplash